Så kom jeg endelig til Fyn. I ved, jeg skal på sådan et patruljelederkursus der hedder Mystifik. Det er langt væk fra København, det der Fyn. Langt ude på landet, i sådan en slags stor spejderhytte der hedder Skovbrynet. Det er ikke bare en helt almindelig spejdertur jeg er på, det er nemlig et kursus. Det betyder at jeg skal lære en masse nye ting og jeg skal forhåbentlig også møde en masse andre seje spejdere og blive gode venner med dem. På Mystifik skal man sove udenfor, i bivuakker. Det er sådan nogle hjemmelavede telte, hvor man sover under en pressenning der er sat op på nogle pæle. Det kan godt være lidt koldt, men så er det jo godt at jeg lige har fået en ny sovepose i stedet for den gamle tynde som vi købte i Harald Nyborg da jeg var junior. Men altså, vi skal være udenfor stort set hele tiden og vi skal også på en hejk, hvor vi skal gå langt og overnatte et sted væk fra lejren. Det var også godt at jeg fik mine vandrestøvler og de tykke sokker med. Og regntøj for det regner altså nogle gange lidt på Fyn. I skal ikke være nervøse for om jeg kan klare det, for selv om jeg er lidt nervøs for at skulle afsted alene uden de andre fra troppen, så glæder jeg mig også. Det er en stor udfordring. Heldigvis er der også nogle rigtig søde og dygtige ledere på Mystifik. De er altid til at få fat i og de har altid tid til at snakke lidt hvis man er ked af det eller har noget at fortælle. Der er også et køkkenhold som hele tiden kommer med mad og hvis man alligevel pludselig bliver sulten så kan man bare komme op i køkkenet og få et æble eller en banan. De er virkelig søde og laver bare det bedste mad og kager. Men der er ikke nogen slikbutik ligesom der var på Forlev. Det er altså lidt træls, men lederne sagde at vi måske kommer forbi en brugs på hejken. I sagde at I ville komme på besøg i løbet af ugen og se om jeg havde det godt og om jeg frøs om natten og om jeg nu huskede at bruge den næsevarmer som faster Jjytte har strikket af rigtig uld som kradser. Det behøves i altså ikke.. Jeg tror faktisk Jeg ville synes det var lidt pinligt hvis I pludselig stod der og de andre så ikke fik besøg. Måske ville jeg også bare komme til at tænke alt for meget på jer derhjemme og så ville jeg måske få hjemve om aftenen og det vil jeg altså helst ikke. Jeg er også 12 år og så er man altså ikke noget lille barn mere. Så kan man godt være væk i en uge uden mor og far. Lederne siger også at det godt kan ødelægge historien lidt hvis der kommer forældre på besøg. Nå men nu skal vi igang med at lære noget om hvordan man får en god ide og hvordan man laver et projekt. Det bliver rigtig sjovt tror jeg. Vi ses på lørdag, når jeg kommer til københavn med toget. Husk at fodre marsvinene og giv bella en ekstra hundekiks fra mig. Knus fra Søren |